Børge Madsen, mindeord

Mindeord, Børge Madsen

Det var med sorg, at SMK i slutningen af det gamle år modtog beskeden om, at vores mangeårige medlem, tidligere næstformand og klubbens tredje æresmedlem, Børge Madsen, var afgået ved døden.

Børge Madsen var særdeles aktiv i arbejdet for at varetage motorbådsfolkets interesser. Mest markant var det nok som medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Motorbåd Union (DMU). Han var blandt de allerførste, som forholdt sig til de krav om miljø- og hastighedsregler, som voksede frem i begyndelse af 70’erne, og han kan helt sikkert tilskrives en pæn del af æren for, at det er lykkedes at skabe et godt miljø i Silkeborgsøerne – ovenikøbet et miljø med plads til motorsejlere.

Det var et stort og slidsomt arbejde, som mødte modstand fra mange sider, men ikke mindst takket være Børge Madsens vedholdenhed kom der et godt resultat ud af det.

Børge Madsen var samtidig et markant medlem af Silkeborg Motorbådklub. Han var næstformand i en årrække og var desuden sammen med sin hustru, Aase, initiativtager til den allerførste frikadellekonkurrence for mænd. En derefter årligt tilbagevendende begivenhed, der tiltrækker både, besætninger og mandlige madkunstnere i stort antal.

Børge Madsen forblev en aktiv sejler til det sidste, og hans udmeldelse af klubben bledv da også først modtaget nogle dage efter 30. november 2019, hvor han døde.

Børge Madsen, fotograferet til jubilæumskriftet i anledning af SMK's 75 års jubilæum.

sponsorweb_campingly
sonsorweb_rensog vask
sponsorweb_VIRKLUND-MARITIM-FOLIE
sponsorweb_indelukket-spisested
ORDVALG _ Peter Lodahl_kvadrat_nyt
sponsorweb_silkeborghandyman
midtjyllands-autosadelmager_logo
kaj Geert
mks
Sunds trailer
thybo grøn pleje

Annoncører i SMK-nyt

SIDSTE NYT

Dementi

- i forbindelse med indlæg omkring toilettømning i

SMK-Nyt 2020-1

I forbindelse med mit indlæg i Bestyrelsens hjørne omkring Brugerrådet for Sejlads på Gudenåens debat af emnet toilettømning i søsystemet har undertegnede draget en forhastet konklusion. Jeg fejltolkede Jørgen Søgaards beskrivelse af forløbet omkring fremlæggelse af bedre billedmateriale og efterfølgende konklusion blandt deltagerne, at dette ikke var toiletaffald.

Jeg lægger mig fladt ned - det var en fejl. Hermed dementeret.

Og da der dermed ikke er draget nogen konklusion, vil dette være et emne, som vi kommer til at bruge tid og energi på i 2020. Det er klart, at hvis kommunen vurderer, at dette er et reelt problem og til gene for øvrige sejlende, så skal vi i SMK gøre alt, hvad der står i vores magt, for at stoppe det.

Mvh

Arne Brohuus

Næstformand



Generalforsamling

Generalforsamling 2020 holdes i Silkeborg Motorbådklub

FREDAG DEN 13. MARTS KLOKKEN 19.00.

Ønsker du at spise i restauranten inden generalforsamlingen,

så bestil bord på

tlf. 8682 6179.

Dagens tilbud: Bøf Stroganoff med mos og rødbeder:

79,- kr.


Indkaldelse med dagsorden mm. kan læses her:

SMK-gf-2020-dagsorden


Mindeord

Mangeårigt medlem af SMK, Børge Madsen, er død.

Læs mindeordene her.





Silkeborg Motorbådklub

Åhave Alle 9C

8600 Silkeborg

Tlf.  86 82 39 76

Email til formanden: formand@s-m-k.dk
Email til kassereren:
kasserer@s-m-k.dk