Vi kan godt allerede glæde os til 2022-udgaven af SMK's frikadellekonkurrence. Heidi og Steen bekendtgjorde nemlig efter endnu et vellykket og godt forberedt arrangement, at de også er friske på at påtage sig opgaven næste år.
Og mon ikke de kan regne med, at de 20 mandlige kokke, der deltog i dysten - samt deres medbragte heppekor - også melder sig til den kulinariske udfordring til den tid?
Udover frikadellestegningen bød dagen på et væld af konkurrencer og underholdning. På den måde var der varmet godt op til hovedkonkurrencen, der tog sin begyndelse klokken 17. Her gjaldt det jo titlen som "Årets frikadellekonge", og de maskuline hovmestre lagde deres evner, kræfter og krydderier i den medbragte fars.
Den strenge dommerkomité nåede efter meget grundige analyser og prøvesmagninger frem til følgende resultat:
Peter Riis fra Glenten vandt trøsteprisen: en halv kilo fars, så han kan øve sig og præsentere en bedre pande frikadeller til næste år.
Der var mange fine gaver, gavmildt skænket af sponsorerne:.
Sejs Marine, Risbjerg Marine, FTZ Autodele, Oles Auto, IP Net partner, Frank Nissen Auto, Leon Købmand, Indelukkets Spisested,
Silkeborg Motorbådklub, Leif Laursen, Hjørnegrillen.
Dommerne bidrog meget aktivt til både underholdning og det gode humør.
Heidi er sammen med manden Steen frisk på at arrangere endnu en frikadelle-konkurrence i 2022.