Om klubben

Klubben blev grundlagt i 1909 og er Danmarks ældste og største motorbådsklub.

Som medlem af denne traditionsrige klub, vil du blive en del af et stort fællesskab, som har det til fælles, at vi holder af livet på søen, hvor vi betragter naturen som et fælles samlingspunkt, som vi alle har ret til at bruge, men som vi også har pligt til at beskytte!

 

Arrangementer i klubben

Du og din familie kan deltage i klubbens festlige arrangementer,
se en nærmere beskrivelse på menupunktet  Aktuelt

 

Klubbens restaurant

Du kan lade vor dygtige forpagter i klubbens restaurant ”Indelukkets Spisested”, arrangere dine familiefester.
Tlf. nr. 86 82 61 79 www.indelukketsspisested.dk
Som medlem får du rabat, når du besøger Indelukkets Spisested.

 

Klubbens vedtægter

Se klubbens vedtægter her
Se klubbens Regulativ/-ordensregler her

 

SMK’s marinekontor.

Kontoret er åbent hver onsdag aften fra kl. 18.00 til 19.00. Tlf. 86 82 39 76  
(Dog lukket fra standerstrygning og til standerhejsning.)

 

Broer.

Som medlem har du sammen med ca. 900 andre medlemmer adgang til de grunde
SMK ejer, og til de faciliteter der er på grundene.
Du har også adgang til mere end 40 broer, som SMK ejer sammen med
Silkeborg Sejlklub og Ry Bådlaug. 
Ved flere af disse broer er der borde, bænke, grillplads og affaldsstativer.
 

SMK’s grunde er med:

Himmelbjerggrunden:   Borde, bænke, bålplads, grill og toilet.
Kirsebærgrunden:      Borde, bænke, bålplads og grill.
Sejsgrunden: Borde, bænke, bålplads, grill, toilet, baderum og opholdsrum/- køkken.

 

Klubhuset

I klubhuset i Indelukket er der restaurant, toilet, værksted og to baderum for medlemmerne.
 

 

Som nyt medlem får du udleveret.

Klubstander og årsmærkat.

Kort, der viser de broer, du har adgang til i Silkeborg Søerne.

Nøglekort som giver adgang til klubbens bygninger.

Rabatkort til klubbens restaurant "Indelukkets Spisested"

Oplysningsmateriale om sejlads på Silkeborgsøerne

 

SMK-Nyt.

Som medlem af Silkeborg Motorbådklub, modtager du 2 gange om året SMK-Nyt.
I bladet er der nyttige informationer fra såvel bestyrelsen, restauranten og annoncører.
Der er også en oversigt over kommende aktiviteter.

 

Forsikring.

Som medlem af klubben har du automatisk del i en kollektiv ansvarsforsikring,
som Silkeborg Motorbådklub har tegnet
 

 

Brændstof.

 
 
        Du kan købe Benzin & Dieselolie i Indelukket ved vort YX Energi anlæg.
 
 
        Der er er opsat en dankort automat, der kan tankes 100ltr. pr. gang
Har du brug for mere indlæses kortet bare igen, dette er af sikkerheds hensyn.
Husk at sætte pistolen tilbage, mens der indlæses.
 
 

Tømmeanlæg til både med toilettanke.

Du kan tømme din toilettank ved tømmeanlægget i Indelukket.
Nøgle kan købes på SMK’s marinekontor.
 

 

 

 

Ultimate Web